home
***
CD-ROM
|
disk
|
FTP
|
other
***
search
/
På ekspedition i Bibelen
/
På ekspedition i Bibelen.zip
/
Bibelen1.iso
/
mac
/
Bibelekspeditionen
/
DATA
/
DIRECTOR
/
Text.cxt
/
00860_Field_GT27_010.txt
< prev
next >
Wrap
Text File
|
2000-06-26
|
3KB
|
68 lines
Synet om verdensrigernes kampe og Israels frelse
Kap.10
(1) I perserkongen Kyros' tredje regeringsår blev
et ord åbenbaret for Daniel, som havde fået
navnet Beltshassar. Ordet var sandt; det var
meget vanskeligt at forstå, men han forstod det
ved hjælp af et syn.
(2) På den tid holdt jeg, Daniel, sorg i tre
uger. (3) Jeg spiste ikke lækkert brød, der kom
ikke k├╕d og vin i min mund, og jeg salvede mig
ikke, før de tre uger var gået. (4) På den
fireogtyvende dag i den første måned, da jeg var
ved bredden af den store flod, Tigris, (5)
løftede jeg øjnene og så en mand iført en
linneddragt, med et bælte af Ufaz-guld om lænden.
(6) Hans legeme var som krysolit, hans ansigt
strålede som lynet, hans øjne som flammende
fakler, og hans arme og hans f├╕dder var som blank
kobber. Når han talte, lød det som en folkeskare.
(7) Kun jeg, Daniel, så synet; mændene, der var
sammen med mig, så det ikke, for en stor rædsel
var faldet over dem, og de var flygtet og havde
skjult sig. (8) Jeg blev alene tilbage, og da jeg
så dette vældige syn, forlod al kraft mig; jeg
blev ligbleg og havde ikke flere kræfter. (9) Så
hørte jeg ham tale, mens jeg lå i dyb søvn med
ansigtet mod jorden. (10) Da rørte en hånd ved
mig, ruskede i mig og fik mig op på knæ og
hænder. (11) Så sagde han til mig: "Daniel, du
højtelskede mand, forstå de ord, jeg nu taler til
dig, og rejs dig op; for nu er jeg udsendt til
dig." Og da han talte til mig, rejste jeg mig
skælvende. (12) Han sagde: "Frygt ikke, Daniel,
for fra den første dag du satte dig for at opnå
indsigt og at ydmyge dig for din Gud, er dine ord
blevet h├╕rt, og jeg er kommet for dine ords
skyld. (13) Fyrsten over perserriget [Her og i
resten af kapitlet er fyrste betegnelse for
engel.] har stået mig imod i enogtyve dage, men
Mikael, en af de fornemste fyrster, kom mig til
hjælp, da jeg var ladt tilbage dér hos Persiens
konger. (14) Og nu er jeg kommet for at få dig
til at forstå, hvad der skal ske med dit folk ved
dagenes ende. For også dette syn gælder de dage."
(15) Da han sagde det til mig, b├╕jede jeg mit
ansigt mod jorden og blev stum. (16) Men så var
der en, der lignede et menneske, der r├╕rte ved
mine læber. Jeg åbnede munden og kunne tale igen,
og jeg sagde til ham, der stod foran mig: "Herre,
ved synet fik jeg krampe, og jeg havde ikke flere
kræfter. (17) Hvordan kan jeg, din tjener, tale
med dig, der er min herre, når der ikke er mere
kraft i mig, og min livsånde forsvinder?" (18)
Men han, der så ud som et menneske, rørte ved mig
igen og gav mig styrke, (19) og han sagde: "Frygt
ikke, du højtelskede mand! Fred være med dig! Vær
stærk! Vær stærk!" Mens han talte til mig, fik
jeg styrken tilbage, og jeg sagde: "Nu kan du
tale, herre, for du har givet mig min styrke
igen." (20) Så sagde han: Ved du, hvorfor jeg er
kommet til dig? Jeg tager nu kampen op med
Persiens fyrste, og når det er forbi, kommer
Grækenlands fyrste. (21) Men jeg skal fortælle
dig, hvad der står i Sandhedens Bog - ikke en
eneste vil hjælpe mig imod dem, undtagen Mikael,
jeres fyrste.